Hvem er asap?

Asap er et design- og kommunikationsbureau, der udformer design og kommunikation på tværs af medier. I 22 år har Asap bygget brands og udformet kommunikation for både store og små kunder. Vi elsker at være med til at skabe forandring. Derfor udvidede vi i 2019 med Asap Shop, hvor vi får lov til at udvikle vores passion for det unikke og håndlavede. Vi kalder i daglig tale butikken for “Vores kreative legeplads”.

Mød vores kunstnere

Kunstner & ejer

Sille Haahr-Aasmul

Print og spray- og akrylmaling er Silles primære arbejdsområde. Inspirationen udspringer af grafiske former, byen, naturen og bæredygtighed. Drivkraften er nysgerrighed og afsøgning af nye fremstillingsmetoder og medier – altid med udgangspunkt i værdier, storytelling og med stor kærlighed til det grafiske, hvor nye motiver skabes og bliver til kunsttryk. Silles fascination af papir i alle former kommer til udtryk i håndlavede produkter som fine papiræsker, gavepapir og smukke, naturtro papirblomster. 

Kunstner

Elisabeth Gaardbo

Elisabeth arbejder primært med akvareller og linoleumstryk. Hendes smukke motiver er inspireret af menneskelige relationer og levende væsener. Særligt motiver af katte og kvinder er at finde i hendes kunsteriske værker.